Louis Nicaise Champagne er et familieejet champagnehus, som ligger i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Huset er grundlagt tilbage i 1928 af Lucien Nicaise og af os anses som en lille funklende diamant i hjertet af Champagne.
Siden 2013 har det været 3. generation i form af Laure Nicaise, som overtog driften efter hendes far Louis. I dag driver hun huset med sin mand Clement, som står for Champagne produktionen.
Clement har gennem sin uddannelse til vinmager stået i lære hos den berømte kult producent og champagne vismand Anselm SELOSSE, som i Champagne anses som den måske dygtigste vinbonde overhovedet.
Champagnerne fra Louis Nicaise bærer tydelige præg af høj kvalitet og der anvendes egefade i produktionen som skaber en elegant balance. Egefadene får Clement lavet fra skoven i Hautvilles, så hos Louis Nicaise er der altså fokus på alle detaljer i produktionen af Champagnen, for at opnå den perfekte harmoni.
Markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler eller andet, og selvfølgelig alle 3 obligatoriske sorter, altså Chardonnay på kalkstenrige marker, Pinot Noir på skiferjord og den lille del af Pinot Meunier på ler- og kalkstenrige marker.
Det er vigtigt for Clement hele tiden at bevare husets oprindelige stil men samtidig at sætte sit eget personlige præg på champagnerne. Han har blandt andet tilføjet konge champagnen NOIR (100% pinot noir) i husets udvalg af champagner.
Huset har 9,12 hektar vinmarker, hvor nogle faktisk ligger nabo til de marker, som giver druer til den eksklusive Dom Pérignon fra champagnehuset Moët & Chandon. Det var i øvrigt i byen Hautvillers at munken Dom Pérignon opfandt Champagne metoden.
Markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler.
Skal du være den næste glade kunde?
Få fri fragt til pakkeshop ved +2.000,-
Kun den højeste kvalitet af champagne
Bliv en del af Champaniac klubben og modtag gode tilbud, invitationer til smagninger og events og eksklusive rabatter.