Produktionsmetode

Når man fremstiller mousserende vin, handler det som regel om, at man har en stille basisvin, man skal have tilført bobler og det kan man så gøre på forskellig vis. Den kvalitativt bedste måde at gøre dette på, er ved hjælp af den traditionelle metode – på fransk methode traditionelle, på engelsk traditional method, på italiensk metodo classico. Det er det, der tidligere kaldtes Champagnemetoden, men det ord må ikke længere bruges af frygt for at man kan forveksle Champagne og anden mousserende vin. Vinen lavet på den traditionelle metode varierer lige så meget som anden vin, blot er metoden altid den samme.

1. Valg af basisvin og alkoholstyrke i mousserende vin

Basisvinen får en normal gæring efter høsten. Basisvinen bør være ret alkohol -svag -uden dog at domineres af umodne druer. Derfor anser mange vine fra ret kølige områder -f.eks. Champagne, Bourgogne og Alsace samt Tyskland – for at være mest egnet, da druer herfra ofte er modne, selvom det potentielle alkohol procent er på blot 9-10 pct.

2. Andengæring og dannelse af brus i flasken

Vinen tappes sammen med en opløsning af gær og sukker (typisk 20-30 g/liter). Vinen proppes til, ofte dog med kapsel snaree end rigtig prop . Gær og sukker sætter en andengæring i gang inden i selve flasken, der øger alkohol-procenten med godt 1,5 % til omkring 12% alkohol. Formålet med andengæringen er en gas af kuldioxid, som proppen holder indespærret i flasken. Dette giver et tryk på omkring 5-6 atmosfærer -bruset i en mousseux!

3. Lagring og håndtering af bundfald i mousserende vin

Vinen lagres på flaske efter andengæring og sætter et bundfald -bærmen eller “lies” på fransk- som består af rester af gæringsbakterier, vinsten , pigment fra drueskaller mv. De fleste vine lavet efter den klassiske, traditionelle metode kræver lagring minimum 9 måneder (12 måneder for Champagne), men mange flaskelagrer 2 år eller længere -og får derfor et større bundfald. Det sidste arbejde før salg af vinen er at få dette bundfald ud af flasken uden at miste vin og brus… 3. Rémuage (fransk for omrystning) -arbejdet med at få samlet alt bundfaldet ved proppen. Pupitres (fransk for reol) er den gamle metode, hvor flasker anbringes i små huller i træet -og derefter med hånden drejes dagligt, indtil flasken står lodret med halsen nedad. I dag er disse pupitres mest historie -afløst af giropalletter, som løfter hele paller og drejer dem indtil flaskehalsen vender nedad -og bundfaldet er samlet her.

“Champagne Is The One Thing That Gives Me Rest When I Feel Tired”

Brigitte Bardot

4. Degorgering: Fjernelse af bundfald og isprop

Degorcement -flaskerne lægges nu -stadig med flaskehalsen nedad- i kold saltopløsning (vand + salg med temperatur langt under nul). Her fryses flaskehalsen, indtil bundfaldet er blevet til en isprop. Flasken sættes forsigtigt op, proppen tages af, og isklumpen med bundfald skyder ud som et projektil, takket være trykket i flasken.

5. Dosage: Justering af sødme i mousserende vin

Dosage -isklumpen erstattes af vin, i reglen vin + dosage (oftest sukkersirup), som bringer restsødmen op. Brut er tør (6 til 15 g sødme/liter), mens Sec er sødere (op til ca. 25 g/l). Extra Brut eller Brut Nature holder under 6 gram. Vine fra køligt klima har en mere markant syre og virker stadig tør, selvom dosage i en Brut Champagne ofte er tættere på 15 end 6 gram.

6. Afsluttende Trin: Prop, ståltrådsnet og etikettering

Prop og ståltrådsnet -på båndet forsynes den mousserende vin nu med rigtig Champagne-prop og ståltrådsnet (en metode opfundet af Adolphe Jacquesson i 1800-tallet), forsynes med etiket -og er klar til yderligere lagring eller salg.

CHAMPANIAC i Champagne🥂

Degorgerings processen hos GOSSET. Flaskehalsen fryses, flasken åbnes og ud ryger “is-proppen” af døde gærceller. Dosage tilsættes (sødme bestemmes her) og kork isættes – før flaskerne igen lægges til hvile i 6-12 mdr. Ved de fineste champagner foregår denne proces stadig ved håndkraft – one bottle at the time.

Spar 10%

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 10% rabat på din første ordre