Champagne en provins i det nordøstlige Frankrig og en mousserende vin uden kunstigt fremstillet kulsyre.
Brusen, der opstår ved eftergæring, blev perfektioneret i Champagne i det 18. århundrede af benediktinermunken og kældermesteren Dom Perignon fra abbediet Hautvilliers. I overleveringen fortælles, at Dom Pérignon (1638-1715) opfandt metoden til at lave bobler og da han så boblerne i glasset, formulerede han angiveligt sin opdagelse med ordene: ”Jeg drikker stjerner”. Læs mere om champagne metoden her.
Det eneste sted i verden, hvor man må kalde sin mousserende vin for Champagne, er hvis vinen dyrkes, produceres og fremstilles i det geografiske område af samme navn. Prisen på champagne er blandt de dyreste for mousserende vine fordi området er forholdsvin lille – i hvertfald i forhold til efterspørgslen. Champagne-distriktet ligger i det nordlige Frankrig ca. 125 km. vest for Paris. Her har været dyrket vin siden romertiden. Navnet Champagne er afledt af det franske “campagne”, der betyder “ude på landet”.
Metoden hvorpå man laver Champagne, er også mere krævende end andre fremstillingsmetoder til mousserende vin, hvilket også forklarer den høje pris – og selvfølgelig det faktum, at Champagne er blevet markedsført ualmindelig godt!
Der er mange der kalder boble vine/mousserende vine for Champagne. Som beskrevet ovenfor, er dette er altså ikke korrekt, da det kun er fra selve Champagne området i Frankrig, at man kan kalde sin mousserende vin Champagne.
De fleste vinproducerende lande producerer mousserende vine. Her hedder de bare noget andet:
- Cava – når det er fra Spanien
- Prosecco, Lambrusco eller Asti spumante – når det er fra Italien
- Sekt – når det er fra Tyskland
- Cremant – når det er fra de øvrige vinområder i Frankrig udenfor Champagne
Det der kendetegner Champagne er smagen, der hvis den er godt lavet, har den perfekte balance mellem syre, friskhed, elegance og mineralitet. Og det er netop dette, man kan mestre i et vinområdet der ligger så nordligt som Champagne, med de særlige jordbundstyper der kendetegner netop dette område.
Der er findes forskellige champagnetyper, der er underlagt forskellige krav og har deres eget særpræg. Druerne der anvendes til champagne, er pinot noir, pinot meunier og chardonnay, der bidrager med hver deres særlige kendetegn. Læs mere om champagne druerne her.
Historien om Champagne.
Den mere historisk korrekte udlægning af historien øverst er dog, at den berømte munk i virkeligheden søgte at undgå bobler i sin vin. Når Dom Pérignon gerne ville undgå bobler i sin vin, skyldes det, at hvidvin dyrket så nordligt som Champagne, under visse omstændigheder naturligt starter en 2. gæring, som frembringer bobler.
Det formodes, at det reelt var englænderne, der omkring 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker til at fremprovokere en 2. gæring i flasken med deraf følgende bobler.
Franskmændene, herunder Dom Pérignon, begyndte først i årene umiddelbart før 1700 at mestre denne metode, hvilket til dels hang sammen med, at det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske, og derfor gik i stykker under trykket.
Men skønt Dom Perignon altså ikke opfandt champagnen, ydede han et væsentlig bidrag til Champagnes udvikling ved at eksperimentere med at blande vin fra forskellige marker og forskellige druesorter. Derved skabte han en bedre vin/Champagne, end hvad man tidligere havde kendt.
I 1729 etableredes det første Champagne-hus (Ruinart), og igennem 1700- og 1800-tallet forfines metoderne langsomt i takt med industrialiseringen, indtil man omkring 1880 laver Champagne stort set som i dag, omend champagnen dengang næsten altid var sød. Det er således først midt i 1900-tallet, at Champagne-produktionen overvejende blev tør. Smagen kan dog også variere fra halvtør til sød. Læs mere om champagne typer her.
