
Fra Passion til Mission
Bag CHAMPANIAC står Jan Warrer og Carsten Lund og her ses vi på Avenue de Champagne, hvor ideén til CHAMPANIAC blev født.
Vi havde længe haft en stor interesse for champagne, fordi vinen typisk er af meget høj kvalitet, og selve området Champagne i Frankrig indeholder en spændende historie og sjove anekdoter. Netop derfor har vi flere gange besøgt Champagneområdet – og hver gang er vores interesse og passion for både vinen og området blevet større.
CHAMPANIAC startede i 2016 som et forum på facebook med passion for champagne og en mission om at udbrede viden om champagne for mennesker, der elsker champagne – eller bare gerne vil vide mere.
CHAMPANIAC er primært en passion og en privat interesse, da vi begge har et meget krævende fuldtidsjob. Vi har alligevel besluttet, at være tro mod vores mission om at udbrede viden om champagne ved at tilbyde kvalitetschampagne direkte fra små vinbønder, uden fordyrende mellemled og direkte til forbrugeren. Priserne ligger fra 229 kr. pr. flaske inkl. moms afhængig af producent og årgang, hvilket er uhørt billigt, når man taler om champagne i kvaliteten Premier Cru og Grand Cru.
Champagne for alle pengene
I løbet af 2016 besøgte CHAMPANIAC en række forskellige små producenter med det formål at finde champagne af meget høj kvalitet, men til meget lave priser. Det gjorde vi, ved at finde producenter med den rigtige beliggenhed og klassifikationen Grand Cru eller Premier Cru samt en forholdsvis lille produktion.
Dermed undgår CHAMPANIAC de store brands, hvor du som forbruger også betaler en del for markedsføringen af husets brand. De første reklamefilm i verden blev faktisk blev lavet i Champagne. De største champagne brands producerer fantastisk champagne, men de bruger også enorme summer på markedsføring.
Alle vores champagner er nøje udvalgt hos små producenter, som laver høj kvalitet og lever op til vores motto “champagne for alle pengene”.
Vi henter selv alle vores champagner hjem, direkte fra producenterne uden fordyrende mellemled, transportomkostninger og butikker.
Så i dag er det altså vokset fra at være en passion til at være en mission. Nemlig vores mission om at give danskerne “champagne for alle pengene”.
Mad og champagne
Vores store interesse er kombinationen af mad og champagne.
De fleste mennesker kender champagne fra nytårsaften, hvor de drikker den sammen med kransekagen kl. 24. Det giver som regel en super dårlig oplevelse, da man en tør champagne og sød kransekage, bare ikke fungerer.
De fleste champagner er enten tørre (Brut) eller ekstra tørre (Extra Brut). Champagne egner sig faktisk til alt fra aperitif, forret, hovedret og til dessert. Her handler det om at vælge den rigtige sammensætning og champagne type til maden, hvilket afhænger af, om det er non-vintage eller vintage champagne samt hvilken kombination af de 3 godkendte druetyper Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, der er brugt til champagnen. Druerne spiller nemlig hver deres særlige rolle i kombinationen med mad.
Vi arrangerede f.eks. en champagnemiddag i samarbejde med Kokken fra Norevent, hvor gæsterne kunne smage 2 – 3 forskellige typer champagne til hver af de 5 gourmetretter.
Vil vi fortsætte udbredelse af champagne som madvin gennem champagnesmagninger, hvor der enden indgår Gourmetsnacks eller smagningen opbygges som en decideret champagnemiddag.
Vi vil ligeledes afholde Winemakers dinner, altså hvor vi invitere vinmagere/bonden til danmark, for selv at sammensætte og præsentere champagnerne til maden. Det er allerede lykkedes os en enkelt gang og med fantastisk succes.
Nøje udvalgte champagnehuse
Vi vælger vores Champagneproducenter ved at teste deres champagne med flere madvariationer – og af flere omgange. Derfor kan vi med rette sige, at alle vores champagner er 100 % håndplukkede.
Vores mission er klar. Vi finder de små kultproducenter, der er tro mod deres passion og bruger alle ressourcer på at lave kvalitets champagne fremfor dyr markedsføring, vi importere dem uden fordyrende mellemled og transport, for på denne måde at leve op til vores motto “Champagne for alle pengene”.
Vi tilbyder kun Champagne, hvor vi personligt kender vinmageren og dermed kan stå inde for kvaliteten.
Sagt på en anden måde, vi har smagt duerne før den bliver til vin.
Mange boblende hilsner
TEAM CHAMPANIAC
v/ Carsten Lund & Jan Warrer
Kontakt
Email: Champaniac2016@gmail.com
Website: www.champaniac.dk

“I cannot live without champagne.
In victory I deserve it.
In defeat I need it”
Napoleon Bonaparte 1769 – 1821